Det første jeg lægger mærke til når man søger efter Tamburkorpset,  på forsvarts hjemmeside, er at Forsvaret ikke vil kendes ved det, man kan kun se nyheder ikke en side om dem. De mener åbentbart, at det ikke har nogen betydning for søværnet ansigt ud af til, og der i tager de ganske fejl. Nu hvor de danske krigskibe, er et sjældent syn i de danske havne, og det kan jo skyldes vi ikke har så mange af dem, er det jo netop behov for, en anden form for synlighed, og det er det Tanburkorpset bidrager med. Det blev danet i den10. Januar 1964, hvor musikdirigent Knud Bentzen fik lov til at dande det, dog kun bestående af signalhorn, tenorhorn og trommer. Det er i dag et virklig godt trækplaster hvor de får lov at tage hen, folk nyder ders optræden, og vi ældre mindes vor tid i marinen, og unge begynder måske en overvejelse, en kariere i søværnet, når de oplever det ikke er så stift som de tror.

Hvor lang tid har der været musik i marinen? Det første man kan finde på skrift, er fra Fredrik den 3. tid, i 1625 trak Holmens vagt op, ledsaget af piber og trommer, og på skibene var der hornblæser, der havde til opgave, at blæse signal om hvad der skulle gøres, alt havde sin reveille.

'Trompeterne' var den tids signalgast derfor blev han også ofte brugt som kurerer, når der skulle overbringes breve og skriftlige befalinger.

I 1795 blev der oprettet en musikskole, med hvilken Tøjmesteren havde tilsyn, og hvis formål det var at uddanne hornblæsere til flådens skibe. For dog at gøre nytte ombord, blev det bestemt, at de tillige skulle gøre tjeneste som barberer. Skolen blev lukket igen i 1816, da en ny organisationsplan trådte i kraft.

 Ved kongelig resolution den 4. februar 1838, blev hornblæsning som kommandoføringsmiddel indførtes officielt i flåden.

I 1857 fik Marinens det første musikkorps som blev dannedes i sommeren det år, i begyndelsen ganske vist noget uofficielt. Hornblæserne på skibene blev dog allerede fra 1854, uddannet af hoboist Jacob Hüttenrauch, Hans hovedinstrument var fløjte, og i en periode sad han i Lumbyes Tivoli-orkester, samtidig med at han passede underviste hornblæserelever i marinen.

Men ud over signalhornblæsningen, underviste Hüttenrauch disse hornblæser-lærlinge i brugen af andre instrumenter, således at de kunne danne et lille musikkorps - forsynet med gamle, kasserede instrumenter fra hæren - bl.a. klaphorn og bashorn. I sommeren 1857 havde ”marinens uofficielle” musikkorps sin første optræden på togt med fregatten Thetis, det bestod af 9 Personer.

To mænd, der kæmpede for at få etableret et egentligt musikkorps var naturligvis Hüttenrauch, men ikke mindst Søtøimester, Commandeurcaptain Oluf Wilhelm de Fine Skibsted. De to havde et fortrinligt samarbejde i deres ihærdige bestræbelser på at bearbejde Marineministeriet til at oprette et egentligt og officielt musikkorps. I december 1857 ansøgte Skibsted om at få nye 'moderne' instrumenter. Men Marineministeriet må have været modvillige - eller i hvert fald trukket sagen ud - for den 12. juni 1858 kommer Søtøimesteren med følgende kreative forslag, at 896 Stk. overskud geværer, af 15 Mark stk., som var tilbud af Instrumentmager Smidt. Kunne bruges til anskaffelser, af nye instrumenter. Marineministren giver afslag igen, men giver dog tilladelse til at bruge 500 Rdlr. i indeværende finansår til at købe instrumenter for. Der blev også afsat midler til at få indrettet et musiklokale og til undervisning af musikeleverne.

I august 1858 da den nye tørdok på Nyholm Værft skulle indvies, og kongen selv ønskede at indvie dokken, skulle der brug for et musikkorps, som stadig ikke rigtigt fandtes på grund af den sendrægtige sagsbehandling. Marineministeriet måtte anmode Krigsministeriet om hjælp, og 1. Brigades Musikkorps blev beordret til at klare sagen.

I oktober 1858 fik Marinens Musikkorps sine nye instrumenter, fra instrumentmager Schmidt. Nu mente så Skibsted, at vejen var banet for musikkorpset og at han kunne indkøbe f.eks. musikalier (noder). Men det affødte en streng reprimande fra Marineministeriet. Der var ikke "meddelt nogen Resolution" om udgifter til et musikkorps. Dog ville der i budgettet for 1860/62 blive afsat en passende sum til formålet. Marinens Musikkorps var altså nu en realitet. Der synes at have været ca. 25 musikere, der dels kunne formere ét musikkorps, men som også kunne deles op i mindre musikkorps.

I 1879 trak Jacob Hüttenrauch sig tilbage i en alder af  73 år. Da havde han i mæsten 21 år stået for opbygningen af Marinens Musikkorps. Marinen uddannede nu selv en underkanonér - Adolph Thorvald Becher - som i 1879 tiltrådte som stabsmusiker. Der er efterladt flere marcher af Th. Becher. Bl.a. den første 'Kongelige Danske Marines Honnørmarch' - der findes hele 3 af slagsen.

Man skal imidlertid helt frem til 1880 før marinens musikkorps bliver stadfæstet i 'Lov om Søværnets Ordning', men her er det kun med 1 stabshornblæser (Becher) og 10 hornblæsere. Man kunne dog supplere sig med værnepligtige musikere, således at man kunne forsyne de større skibe med musikkorps.

Da riget fattes penge blev marinens musikkorps, lige som hærens musikkorps i 1911 - skåret ned til 9 mand. Marinen har imidlertid altid været lidt mere kreativ end hæren, og man ansatte et par musikere som artillerister. Det gjaldt f.eks. Knud V. Bentzen - den senere musikdirigent.

I 1932 blev hele den danske militærmusik uden for Livgarden nedlagt - og også Marinens Musikkorps. Men Knud Bentzen blev - som den eneste musikdirigent - ikke afskediget. Blandt musikere mente man (lidt spøgefuldt), at man havde 'glemt' at afskedige ham. En musikdirigent uden musikkorps. Men det var ikke en forglemmelse. Hans hovedopgave var at forestå undervisning af værnepligtige hornblæsere og trommeslagere til Marinens tjenesteder og skibe. Det gjorde han naturligvis, selv om han overgik til reserven, da han i øvrigt sammen med sin musikerkollega fra Marinens Musikkorps Hans Peter Nielsen.

Efter krigen syntes Bentzen, at de skulle kunne lidt mere end bare at blæse signaler. Lige som Hoboist Hüttenrauch i 1850’erne, tog han kampen op. Han forsøgte flere gange at få forsvarsminister Victor Gram tillade til at danne et musikkorps, men det blev blankt afvist. Til sidst fik han dog beskeden: “Du kan jo danne et tamburkorps”. Det blev til ” Søværnets Trommekorps”, der senere – stadig under Bentzens ledelse i 1964 blev til ‘Søværnets Tamburkorps’. I begyndelsen havde korpset strenge ordrer på kun at spille musik, der kunne udføres med ‘løse toner’ – altså uden brug af ventiler. Der lå en del fagforeningsmæssig skepsis bag dette pålæg. De professionelle musikere ønskede ikke, at indkaldte ‘amatørmusikere’ dannede faste musikkorps. Gradvis er dette gennem årene blevet lempet, og Søværnets Tamburkorps er nu er fuldt besat musikkorps, der spiller samme repertoire som de øvrige musikkorps, musikerne er kontraktansatte konstabler.

Knud Bentzen var i øvrigt også med til at danne Kvindelige Marineres Tamburkorps (hjemmeværnet), der senere blev til Kvindelige Marineres Musikkorps.

Men som alt andet,  lige som i 1932, det kan ske, dets timer er talte, det har været tæt på en gang, så støt op om korpset bliv medlem af Søværnets Tamburkops Venner. Vi må hjælpe hvor vi kan.