Prisonen.

Under krigen 1807 – 1814, kom mange en Nordmand og Dansker i ”prisonen” faktisk omkring 7000 personer, nogle steder nævnes der faktisk 9000 personer fik denne skæbne. Men det var ikke på samme tid, ved krigens afslutning var der ca. 2000.

Og der var forskellige slags af dem, nogle på land, andre til vands, og nogle endda lidt på personens egne præmisser.

Men hvad er ”prisonen” så for noget? Det er det vi i dag kalder fængsel, men som altid i gamle dage var det mere fornemt, at sige det på fransk, og det var faktisk også franskmænd der fyldte mest i disse fængsler, der alle var bevogtet af engelske soldater, for det var militærfængsler, hvor de tilfangetagende fjendtlige soldater og kaper, blev tilbageholdt i England, der var på et tidspunkt op mod 200.000 personer, indespærret på denne måde.

Der var 3 måder at være fængslet på, der var først de landbaseret, som var den første måde man opbevarede de fremmede soldater, men da der ikke længer var plads der, blev gamle udtjente krigsskibe taget i brug, og det var der de fleste søfolk blev indsat. Den sidste måde var i frihed for egen regning, endda kunne man få lov til at tage en ung hjælper med, det var mest forbeholdt officer, nutidens fodlænker.

Praktisk talt alle de norske og danske fanger var fra skib, som enten kunne være militære, handelsskib der ikke havde de nødvendig sejl tilladelse under handelsblokaden som var iværksat under Napoleonskrigene eller mindre skutter som enten sejlet korn fra Danmark til Norge eller havde kaper brev, selv prøvede lykken, i håb om at få fat i et fartøj fra en fjendtlig nation.

Opholdet.

Ja hvordan var det så at være fange dengang? Ja dagene må havde været lange, men det var nok ikke så slemt et sted at være alligevel, man kunne bevæge sig frit rundt på skibet, måtte lave mange forskellige ting, uddanne sig til tømmer, rebslager, sejlmager, og navigatør og de fleste lærte også engelsk, alt dette gav dem mulighed for at få et bedre liv når de fik deres frihed igen.

Maden var faktisk for de fleste, svarende til hvad de var vandt til, når de var på skibe på langfart, men den var kun 2/3 af den daglige ration for en sømand, og dødeligheden var laver end, det var på støre skibe, så som linjeskibe, og skibe på udenrigsfart, så på sin vis led man ingen nød, dog på et punkt kneb det, der var kun 60 centimeter mellem fastgørelses punkterne til hængekøjerne, så man lå meget tæt, og det kunne være svært at komme til køjs, som sidste mand.

I hverdagen var der kamp om maden, fordi nogle prøvede at tjene penge på der. Der var nogle af besætningen, der når kødrationen blev udleveret, gik rundt og købte kødet, for der efter at lave lapskaus, som de så solgte med en god fortjeneste. Samtidig var der nogle der stjal fra de andre, men det gik for det meste ikke godt, der var selvjustits mellem fangerne, og tyven slap ikke nådig. En anden ting der var kamp om, var de gode køjepladser, og det blev for det meste afgjort, ved en regulær nævekamp, med nøgen overkrop, nogle kampe varede til langt ud på natte, hvor begge de kæmpende ikke længer havde kræfter, til at fortsætte kampen.

Men dagene var lange, og de der sad der hele perioden, blev aldrig rigtige mennesker igen, de kom hjem uden kræfter til at arbejde, og mange gange til en splittet familie, der havde levet i uvished om deres skæbne, var de taget til fange, eller var deres skib forlist, og de var druknet, den uvished havde tæret på alle.

Nogle havde det dog noget bedre.

Straffen.

Den størst straf, var nok den der ramte familien der hjemme, der kom ingen penge til kone og børn, og samtidig var der knapked på fødevare, høsten i Danmark slog fejl et par år, og opbringelserne af skibe mellem Norge og Danmark, gjorde det ikke bedre, bare i 1809 blev 340 skibe taget af Englænderne. Så det var hungersnød i Norge, og mange liv gik tabt på grund af det. Så det var svære tider for det norske folk.

Frigivelse og hjemkomst

Den 25. januar 1814 fik fangerne på prisonskipet "Fyen" besked om at krigen var over, for 11 dage siden, men fredsslutningen blev ikke ratificeret før i april. Derefter begyndte frigivelsen af de fangerne som sad i prisonen. En god del dansker og nordmænd blev frigivet i juni og sendt til Tönning i Holstein. Hovedparten af nordmændene måtte vente helt til 24. september 1814, da de blev sendt hjem med de to svenske fregatter "Chapman" og "Euredice". De sidste ble ikke løsladt før end i oktober, 3/4 år efter at krigen var ophørt!

Mange af de fanger som der af forskellige grunde var løsladt i løbet af krigen måttet selv finde ud af at komme hjem, det ville i praksis sige de måtte skaffe sej hyre på et skip, som skulle over til kontinentet eller direkte til Norge. Da den såkaldte lisens trafikken kom i gang i 1809, blev det lettere at komme hjem. Men selv om man havde fået hyre på et skib, var man stadig ikke i sikkerhed, man kunne risiker, englænderne gik ombord, og tvang noget af mandskabet, til at gøre tjeneste på de engelske krigsskibe.

Den videre skæbne er for mange ukendt, men det var sikkert, der var adskillige der aldrig kom tilbage til deres fædrelandet. Fra sommeren 1814 og til 1816 blev flere nordmænd, sendt hjem på offentlig bekostning, med bistand av den svenske konsulen i London. De havde først været i prisonen, og derefter vært i engelsk tjeneste og senere og havde de ikke mulighed for at komme hjem på egen hånd.

Kilder:

Nordjylland under englandskrigen 1807 – 1814.

Danske krigsfanger blev overraskende godt behandlet under Englandskrigene.

Tolleif Thomsen i fangenskap.

NORSKE PRISONFANGER 1807-1814.

Søkrigen i de danske farvande 1807- 1814.

"Kikke vi tage til Vaaben"

Sorttjærede ligkister

PR I S O N E N.

<< Tilbage