Vi ved at Valdemar 4 (Atterdag)(1321-1375) da han blev anerkendt som konge af Danmark i 1340, valgte et rødt flag med hvid kors som hans flag. Og det er vel her fortællingen om Kongeflaget begynder?

Men først den 09 APR 1731 indføres i flåden, et særlig Kongeflag, tidligere anvendtes Orlogsflag hejst med vimpel. Den 07 JAN 1834 indføres en lov, der forbød almindelig borger at bruge Dannebrog, Kong Fredrik den 6. ville have flaget for sig selv, loven blev ophævet 02 AUG 1854.

Det flag som vi kender som Kongeflag i dag stammer fra 1731 hvor Dannebrog som splitflag, fik kongens våbenskjold i midterfeltet. Der var fra 1757 en bestemmelse for at handelsskibe syd for Gibraltar, skulle føre Dannebrog som studsflag med kongens monogram i midterfeltet, det var ikke et kongeflag, men et handelsflag, og var beregnet til at give de Danske handelsskibe, letter til kende, og ikke blive forvekslet med de Maltesiske.

Det Kongelige våbenskjold har siden den tid ikke ændret sig meget, der er i skjoldet en fortælling om hvordan Danmark har ændret sig.

Det var dette Rigsvåbenet som benyttet 1699-1819. Dette var den sidste udgave med den norske løve, og den første, hvor man delte skjoldet i fire felter, og flyttede de slesvigske løver til hovedskjoldet, som blev brugt på det første Kongeflag.

Rigsvåbenet som benyttet 1819-1903. Det er den første udgave af rigsvåbenet indført efter fjernelsen af den norske løve, og den sidste udgave der benyttede Islands traditionelle våbenmærke - en kronet sølvfarvet klipfisk på rød bund.

Rigsvåbenet som benyttet 1903-1948. Dette er den eneste udgave af rigsvåbenet hvori Island repræsenteres af en falk i stedet for landets traditionelle stokfisk.

Det store våben benyttet som et af rigsvåbnerne 1948-1959 og som kongevåben 1959-1972.

Kongevåbnet som det har set ud siden 1972, hvor felterne for titlerne "de Gothers konge" og "de Venders konge" og hertug af Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Delmenhorst forsvandt.

Prins Jorekim har i sit våbenskjold, tilføjet det franske våbenskjold Monpezar, efter hans far Hans Kongelige Højhed Prins Henrik greve af Monpezat.

Den 1. januar 2025, blev Hans Kongelige Højheds Kong Frederik den X. våbenskjold afsløret.

Det er et flot våbenskjold, der kendetegner vore kong, enkelt men siger det hele.

I øverste felt til venstre Det Danske rigsvåben, som er tre blå kronede løver omgivet af ni røde hjerter i et guld felt. Våbnet stammer fra slutningen af 1100-tallet og har siden været anvendt af de danske konger. I felt til højre her for er den Færøernes vædder i et blåt felt. Færøernes våben kendes fra lagrettemandens segl fra 1300-tallet. For neden til venstre er Grønlands isbjørn i blåt felt. Isbjørnen blev Grønlands våbenmærke under Frederik 3. Disse tre er anbragt i aldersmæssige rækkefølge Det sidste felt til højre for neden, er de Sønderjyske løver, som dog er det næstældste, men nok er anbragt efter det år, hvor Kong Christian 1. blev hertug af Sønderjylland, som var 1460, så rækkefølgen overholdes.

Og noget der nok er vær ar bemærket, Kong Frederik X. har afskaffet de tre kroner.

De tre kroner som nu er Sveriges våben, stod i det tidligere kongevåben for foreningen af de tre nordiske kongeriger i Kalmarunionen. Og ses første gang i rigsvåbenet på en nobel slået af Kong Hans i 1502. Våbenmærket er udgået, ”da man nok har erkendt, det ikke længere vil blive til virklighed igen, og derfor ikke er relevant”,

I midten er det det Oldenborg-slægtens to bjælker, der stammer fra 1100-tallet og er udtryk for hvor fra vore kongeslægt kommer.

Alt i våbenskjoldet har en betydning, og det må vi også lige havde med.

Kongevåbnets nuværende udformning er kraftigt forenklet i forhold til udgaverne benyttet fra Frederik 6. til og med Frederik 9., hvor kongevåbnet indeholdt yderligere syv våbenmærker, repræsenterende fem besiddelser tidligere regeret af danske konger: Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Delmenhorst. De udgik, i og med at hertug- og grevetitlerne ikke var arvelige, så dr Margrethe II førte dem ikke. Samt to middelalderlige kongetitler: De Venders og de Goters Konge. Endvidere var Island repræsenteret i rigsvåbenet indtil 1948^[7] idet Christian 10., som var død året før, også havde været islandsk konge indtil øen blev republik i 1944.

Symbolerne for de Venders og de Goters – hhv. en kronet gylden lindorm i rødt felt og en gående blå, ukronet løve i gyldent felt under hvilken ni røde hjerter – udgjorde indtil 1972 hovedskjoldets 4. felt. Delmenhorts gyldne kors befandt sig i hjerteskjoldet ved siden af Oldenborgs bjælker og de resterende fire våbener udgjorde til sammen et midterskjold der var placeret midt på hovedskjoldet, og som hjerteskjoldet så igen lå oven på. I hovedskjoldets 3. felt havde Islands våben siddet på den plads, som nu optages af Færøernes vædder. Dette våben var oprindeligt et rødt felt med en sølvfarvet flækket stokfisk med guldkrone, men dette karakteristiske våben blev i 1903 erstattet med en sølvfarvet falk på blå baggrund. Det islandske mærke udgik af kongevåbenet i 1948, mens symbolerne for de Venders, de Goters, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Delmenhorst alle blev fjernet i 1972 af Dronning Margrethe. Ligeledes i 1972 blev formen på Dannebrogskorset i hovedskjoldet ændret fra buede korsarme (inspireret af ordenstegnet for Dannebrogordenen) til de nuværende lige korsarme for at understrege at dette kors symboliserer Dannebrogsflaget. Endvidere fastsattes at de to gyldne snore der binder hermelinskåben kun skal have to kvaste hver.

Områder og titler der tidligere indgik i det danske rigsvåben

Den følgende liste er udarbejdet af den danske heraldiker, Erling Svane.

•  Norge: 1398 – ca. 1819: på rød baggrund, en gylden løve bærende på en sølvøkse. Udgik pga. opløsningen af unionen med Norge fem år før.
• Sverige: 1398 – : Folkungløven, våbenmærke for Sverige indtil 1364. Kun brugt af Erik af Pommern.
• Pommern: 1398 – : en rød grif på sølvbaggrund. Kun brugt af Erik af Pommern.
• Bayern: 1440 – : Skråtstillede skaktern, blå og hvid. Kun brugt af Christoffer af Bayern.
• Kurpfalz: 1440 – en gylden oprejst løve på sort baggrund og kronet. Kun brugt af Christoffer af Bayern.
• Vendernes Konge: 1440 – 1972: en kronet gylden lindorm på rød baggrund. Knud 6. udråbte sig selv til Rex Sclavorum (slavernes konge). Siden Valdemar Atterdag omtalt som Vendernes Konge.
• Gothernes Konge: 1449 – 1972: på guld en gående blå løve over ni røde hjerter arrangeret 4, 3, 2. Oprindeligt en heraldisk leopard. Afledt af det danske rigsvåben og oprindeligt symbol for hertugerne af Halland. Løven er næsten altid gengivet uden krone.
• Holsten: 1440 – 1972: på rød baggrund et sølvfarvet nældeblad; til tider omgivet af de tre nagler brugt ved Kristi korsfæstelse. Oprindeligt et sølvfarvet skjold med en takket rød kant.
• Stormarn: 1496 – 1972: på rød baggrund en sølvfarvet svane med gylden krone om halsen.
• Delmenhorst: 1531 – 1972: et gyldent kors på blå baggrund.
• Ditmarsken: 1563 – 1972: på rød baggrund en ridder klædt i gylden rustning på en sølvfarvet hest. På hans venstre arm et ovalt blåt skjold med et gyldent kors og gylden kant. I den højre bærende et sværd med guldfarvet skæfte og sølvfarvet blad. Tilføjet efter Frederik 2.s erobring af Ditmarsken i 1559.
• Island: 1500-tallet til 1903: på rød baggrund en kronet hvid stokfisk, dvs. klipfisk. Dette våbenmærke har været forbundet med Island siden det tidlige 1500-tal. Tilføjet af Frederik 2. Dette symbol blev i 1903 afløst af en sølvfarvet falk på blå baggrund, som forblev i våbenet indtil efter Christian 10.s død. Island blev i 1918 et selvstændigt kongerige i personalunion med Danmark, en union som islændingene opløste i 1944. Frederik 9. besluttede at lade falken udgå af våbenet, hvorefter Færøernes vædder blev tildelt falkens tidligere placering. Grønlands isbjørn blev nu placeret i et større felt, også omfattende vædderens tidligere placering. Denne ændring blev dog først gennemført året efter ved kongelig resolution af 6. juli 1948.^[7]
• Gotland: på rød baggrund et hvidt Agnus Dei. Tilføjet af Frederik 2. Sidst brugt af Frederik 6.
• Øsel: en sort ørn på blå baggrund. Tilføjet i 1603 og sidst brugt af Frederik 6. Farvekombinationen sort og blå er i modstrid med den heraldiske tinkturregel for farvevalg, hvilket har fået flere historikere til at forklare den sorte farve med oxideret blyhvidt.^[9]
• Femern: på blå baggrund, en gylden krone. Tilføjet i 1666, sidst brugt af Frederik 6.
• Bornholm: på rød baggrund, en gylden drage med fire ben. Denne skal således ikke forveksles med en lindorm. Tilføjet ca. 1665, sidst brugt af Frederik 6.
• Lauenborg: 1819 – 1972: på rød baggrund et gyldent hestehoved. Dette våben er afledt af det tyske våben Sachsenross, som består af en sølvfarvet hest på rød baggrund.

Ja det er en anden historie.

Det benyttes til at fortælle omverdenen, hvor Danmarks monark er, der hvor det er hejst er Kongen. 

Tronfølgerflaget blev indført i 1914, og bar det kronede danske rigsvåben med de tre rigsløver og ni hjerter omgivet af Elefantordenens kæde. 1. januar 2025 er det skiftet til kongelige våenskjold med den særlige prinsekrone og Elefandtorden. Dette er kronprinsens personlige flag og bruges de steder, hvor kronprinsen er til stede, fx på Amalienborg Slot og Marselisborg Slot.

I Dronningens våben, som består af 2 våbenskjolde det første er Kongens våben, det andet er symboler fra den skotske klan Donalds heraldik.Som er et guld felt med en rød dobbelthovedet ørn med et sort skib på brystet, som er symboler fra den skotske klan Donalds heraldik.

I et blåt skjoldhoved ses to syvoddede stjerner af guld, som symboliserer Australien og derimellem en rose af guld som et symbol på det feminine og på skønhed.

Under skjoldene ses Elefantordenens kæde og skjoldene er kronet af kongekronen.

Er rigsforstanderflaget hejst, vidner det om, at H.M. Kongen og H.K.H. Kronprinsen begge opholder sig uden for riget. Og det kan være Prins Joachim eller  Prinsesse Benedikte.

Er det et af Søværnets skibe eller et af Flyvevåbenets fly der benytter en vimpel med konge våbenet fortæller det, at en kongelig person er om bord.

Og der skal ikke afgives salut, er det der imod kongeflaget eller et af de andre kongehusflag der er hejst skal der gives salut efter.

En sjov detalje ved dette foto er der føres splitflag og ikke stander som kommandosignal, det vil ifølge min lærdom betyde det er en admiral der har kommandoen på broen.

På Kongeskibes Chalup anvendes det som Gøs, når en monark er om bor.

De kongelige flag anvendes også på de kongelige biler ved officielle lejligheder, hvor de på tilsvarende måde viser, hvilke medlemmer af den kongelige familie, der transporteres i bilerne.

Og hvis jeg ikke tager fejl er det kongeflaget på bilens højre side, og på venstre Tronfølgerflaget.

Kong Christian stod ved højen mast